Fortæl din historie med lyd

Mikkel Andersson & Mikkel Rønnau

Den tid hvor radio blot er musik og tale er forbi. Igennem de sidste år er der dukket en lang række podcast og programmer op, hvor der kæles for lyden og ofte er det Mikkel Rønnau og Mikkel Andersson, der sidder bag pulten og har været med til at skabe universet. I den her session kan du lære hvordan du kan bruge musik som medfortæller i dokumentar, reportage og montage, hvordan lyden kan bruges til at opbygge simultane fortællelag og i det hele taget hvordan du kan tænke og arbejde med lyddesign og optageteknik i reportage.

Mikkel Andersson er direktør for Hz&Tone, der producere radio, podcast, lydinstallationer og formidling til museer, kulturinstitutioner og virksomheder. Mikkel Rønnau arbejder hos Filt CPH og har modtaget flere priser for sit arbejde med lyd og på sit fokus på den gode fortælling og den originale formidling.