Talent spotning/udvikling for chefer

Claus Schrøder Nielsen, Redaktør, DR3/P3/Digital og ”Rektor” for DR Talentholdet & Mikkel Westerkam, Program Director, Bauer

Hvis du som radiochef har stillet dig tilfreds med dine programkoncepters stagnation, evige gentagelse og generelle varmedød, er der ingen grund til at komme til denne session. Hvis du derimod er interesseret i at få nye talenter til jeres station er dette sessionen for dig. Hør hvordan Bauer udvælger, spotter, tiltrækker, udvikler og fastholder nye talenter og hvordan DRs talenthold har udset ellers uopdagede radiotalenter som Frederik Cilius, Maria Fantino, Mathias Helt og Jacob Weil. Læg vejen forbi og få et indblik i talentudvikling og hemmelighederne bag hvordan I skaber jeres næste store radiosucces.