Mission Abdel – når journalisten bliver missionen

Abdel Aziz Mahmoud

Vi elsker og hylder personlige værter, der sætter sig selv på spil. Mer’ mer’ mer’ råber cheferne og lytterne, men hvor går grænsen? Vi elsker en journalist på mission, men hvad sker der, når han eller hun selv bliver missionen? Kan man det? Må man det? Kom her og få svaret, når vi giver dig ’Adgang til Abdel’, ’Mister Integration’, ’Helvedes Homo’ – også kendt som journalisten Abdel Aziz Mahmoud.

Abdel Aziz Mahmoud er uddannet journalist og har bl.a. været redaktør og vært på DR samt udviklingsredaktør på Nordisk Film. Siden udgivelsen af sin selvbiografi ”Hvor taler du flot dansk!” har han fået en markant stemme i den offentlige debat med sin fokus på at bygge bro mellem den danske og den arabiske kultur og i debatten om at være homoseksuel muslim efter DR2 serien ’Helvedes homo- en muslim springer ud’.